Velkommen! Jeg er postdoc ved School of Global Studies på University of Sussex. Jeg arbejder i grænsefeltet mellem politisk teori, politisk økonomi og klimapolitik som del af det UKRI-finansierede projekt "SUS-POL: Supply-side policies for fossil fuels" (Forsyningspolitik for fossile brændsler) ledt af Professor Peter Newell. Projektet undersøger de politiske dynamikker i forhold til, hvordan lande har skåret og kan skære produktionen af fossile brændsler, hvordan man kan omstille samfundet til en fossilfri verden, samt hvilke forandringsprocesser der kræves for at opnå klimaretfærdighed.
Jeg er også gæsteforsker ved Department of Government på London School of Economics and Political Science (LSE) og Fellow of the Higher Education Academy (et omfattende pædagogisk kursus for universitetsundervisere).
Tidligere var jeg postdoc ved LSE, hvor jeg underviste de tværfaglige fag LSE100 om klimakrise og digitale teknologier. Jeg har en ESRC-støttet ph.d. i statskundskab fra University of Edinburgh, med titlen The Emancipatory Imperative: A Critical Theory of Social Transformation (Frigørelsens nødvendighed: En kritisk teori om social forandring). I løbet af ph.d.en var jeg gæsteforsker ved Cornell University i USA og Peace Research Institute Oslo (PRIO) i Norge.
Mine videnskabelige publikationer fokuserer på frigørelsesteorier, samt hvilken rolle intellektuelle og forskere kan spille i at skabe sociale forandringer. Udover forskningsprojektet overfor fokuserer min nuværende forskning på disse spørgsmål specifikt i relation til klimakrisen.
Jeg har omfattende undervisningserfaring indenfor tværfaglige forståelser af klimakrisen og digital teknologi samt indenfor international politisk økonomi, politisk teori og krigsetik.
Før min ph.d. tog jeg min bachelor i statskundskab fra LSE, en AHRC-støttet kandidat i filosofi på Central Saint Martins samt en ESRC-støttet kandidat i statskundskab på University of Edinburgh.
Jeg er på Corresponding Editorial Board ved tidsskriftet Historical Materialism og vært på podcasten Historical Materialism sammen med Ashok Kumar. Du kan lytte til podcasten her.
Du kan kontakte mig via email eller på Twitter: @lslothuus. Du kan også tilgå min forskning via ORCID og Google Scholar.